Legens betydning for fællesskabet

I sidste uge var jeg så heldig at være på besøg i Gerlev Legepark ved Slagelse. Jeg var blevet inviteret til at holde et foredrag på en time om legens betydning for fællesskabet. Rammen var, at Slagelse kommune uddanner Lege-agenter blandt skolernes ældste elever. Det er lidt lige som Lege-patruljer, – men så lige et nøk mere: Eleverne får 20 timers uddannelse i at igangsætte lege og hvert år bliver de så inviteret til Legeparken i Gerlev til en dag med sjov, leg, borgmesterbesøg osv. Jeg gav oplæg til de tilhørende lærere omkring fællesskab og voksnes ansvar. Det førte til gode diskussioner om fx: hvor meget skal vi voksne egentlig blande os i børns leg. Jeg synes at vi altid skal stå klar på sidelinjen eller midt i legen og guide og være det gode eksempel. Ellers bliver det nemt Jungleloven der kommer til at herske.

Rikke var en suveren oplægsholder!  Først og fremmest havde hun et relevant oplæg og for det andet kunne Rikke levere indholdet på en nem og forståelig måde. Alle lærere i Slagelse Kommune som deltog i foredraget, har givet positiv feedback.” Artur Stryjak, daglig leder af Gerlev Legepark, Slagelse.

gerlev legepark