Rollemodeller…?

Ok. Jeg så finalen i Paradise i går aftes og bliver nødt til at komme med et KÆMPE opråb/nødråb!!
Flere undersøgelser viser, at børn ned til 8-års alderen ser Paradise, at piger på mellemtrinnet i skolen mange steder ser Paradise som en slags moral-kodex, at rigtig mange drømmer om at være med i Paradise når de bliver gamle nok….
Og hvad er Paradise så? Ja, det er meget mere end blot en gang tomhjernet underholdning med en flok unge der fester og dyrker sex.
Paradise har en morale. Jo jo. Og moralen er: Den der er bedst til at lyve, se godt ud, bagtale, udnytte sex som våben, narre de andre, – ja han eller hun vinder! Både penge og berømmelse. Sådan er det.
I går så vi den ene vinder narre sin makker, så han selv kunne gå hjem med alle pengene i stedet for at dele med hende. Jeg sad og ventede på at NU måtte der da hoppe en voksen frem og sige ; “Du troede du kunne vinde ved at være en nar og et røvhul…men sådan fungerer verden ikke, – så nu må du gå hjem uden en krone. Og skamme dig.” Men det skete (sjovt nok ) ikke, – og han blev i stedet hyldet som en helt.paradise holdet
Til alle lærere og forældre: Hvis jeres børn og elever ser dette program, så bliver I nødt til at tage det op . Ikke med løftede pegefingre, men som en mulighed for at diskutere moral og etik. For at snakke om, hvordan man er et ordentligt menneske.